Et budget, der holder
Et budget er ikke en spændetrøje, men et kort over dine penge. Det viser, hvor meget der faktisk er til overs, og hvor det forsvinder hen.
1. Hvad kommer ind?
Skriv det beløb, du får udbetalt efter skat, ikke din bruttoløn. Har du svingende indtægt, så brug et gennemsnit af de seneste måneder eller et forsigtigt skøn. Børneydelse, SU, pension og andre faste indbetalinger kommer med her.
2. Faste udgifter
Det er udgifter, der kommer igen med samme beløb: husleje eller boligudgift, el, varme og vand, forsikringer, transport, telefon, internet, abonnementer, institution og afdrag. Udgifter, der betales kvartalsvis eller årligt, deles ud på måneder, så du ser den reelle månedlige pris.
3. Variable udgifter
Mad, tøj, fritid, gaver og alt det, der svinger. Her er det mest ærlige at kigge på dine kontoudtog for de seneste tre måneder og tage et gennemsnit, frem for at gætte. De fleste undervurderer især dagligvarer og småindkøb.
4. Opsparing som en fast post
Skriv opsparingen ind som en udgift, ikke som det, der er tilbage til sidst. Så er den med fra starten, og resten af budgettet bliver lagt efter den.
En enkel tommelfingerregel
En meget brugt model er at dele pengene efter skat i tre: cirka halvdelen til nødvendige udgifter, cirka 30 procent til det, du har lyst til, og cirka 20 procent til opsparing og afdrag på gæld. Det er en rettesnor, ikke en regel. Med høj husleje eller lav indkomst passer fordelingen sjældent, og så er det fint at starte med en mindre opsparing.
Hvor de fleste kan finde penge
- Abonnementer. Gå kontoudtoget igennem efter streaming, apps, medlemskaber og bokse, du ikke bruger. De er små hver for sig, men løber op.
- Forsikringer. Tjek, om du er dobbeltforsikret, og om dækningen stadig passer til dit liv. Indhent tilbud et par gange om året.
- Mad. En madplan for ugen, en indkøbsliste og rester til frokost næste dag gør ofte en mærkbar forskel.
- Strøm og varme. Sluk standby, skru et par grader ned i rum, du ikke bruger, og vask ved lavere temperatur.
- Impulskøb. Lad varer ligge i kurven et døgn, før du køber. Mange ting føles mindre vigtige dagen efter.
Følg budgettet en gang om måneden de første måneder. Du behøver ikke registrere hver krone, men se efter de poster, der skrider.